Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Patienten

Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP) blev etableret i 2010 og kørte frem til udgangen af 2018 med forankring ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Centret blev støttet med midler fra bl.a. Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse. Efter otte gode år med mange vigtige videnskabelige resultater er CaP nu nedlagt som center, men mange af aktiviteterne fortsætter i andet regi ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus: https://feap.au.dk/kraeft/.

Inden for denne forskningslinje vil vi afdække befolkningens viden om og opfattelse af symptomer på kræft, og hvordan det fører til bestemte handlinger. Sammen med en epidemiologisk beskrivelse af symptomer på kræft i befolkningen vil vi gennemføre en medicinsk antropologisk, psykologisk og sociologisk analyse af en række faktorers betydning for symptomerkendelse og -tolkning samt lægesøgningsadfærd.

 

På CaP forsker vi i, hvordan forskellige forhold omkring patienten influerer på adfærd ved symptomer.