Kræft og almen praksis

Patienter henvender sig til deres alment praktiserende læge med mange tegn og symptomer, der kan skyldes en kræftsygdom. Mange af disse ligner andre, mindre alvorlige symptomer, og kun nogle få procent af patienter med disse symptomer får en kræftdiagnose.

En alment praktiserende læge skal diagnosticere kræft ca. 10 gange årligt blandt mere end 7.500 personlige kontakter. Det er således den praktiserende læges svære opgave at skulle identificere relativt få tilfælde af kræft blandt mange kontakter og endnu flere symptomer.

Filterfunktion

Man kan derfor sige, at den alment praktiserende læge har en ”filterfunktion”, fordi det er hans eller hendes opgave at ”filtrere” de rigtige patienter fra og dermed starte yderligere udredning af de rigtige patienter. Dette kan illustreres ved hjælp af ”den diagnostiske tragt”.

Man ved ikke, hvor mange symptomer på mulig kræft der optræder i befolkningen, men et estimat viser, at almen praksis samlet set har 3.500.000 kontakter vedrørende kræft på et år. Heraf henvises ca. 350.000 til udredning, og ca. 35.000 ender med at få en kræftdiagnose. Sundhedsvæsnet skal altså være i stand til at håndtere den store gruppe af patienter, som frygter at have kræft, samt identificere de patienter, hvor symptomerne faktisk er tegn på kræft.

Mere end 80 % af danske kræfttilfælde identificeres via almen praksis. Almen praksis bliver derfor omdrejningspunkt i sikringen af en optimal kræftudredning, og CaP’s forskning har netop fokus på almen praksis.