Sundhedsantropologisk ph.d.-afhandling undersøger sociale forskelle i lægesøgning

Sociale forhold spiller en afgørende rolle for, hvordan vi forstår egen krop, og hvornår vi søger lægehjælp. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet.

09.11.2015 | Lone Niedziella

Camilla Hoffmann Merrild forsvarer sin ph.d.-afhandling onsdag den 18. november 2015 på Aarhus Universitet.

Sociale forskelle i sundhed og sygdom er veldokumenterede. På kræftområdet ses disse forskelle både i forhold til stadie, overlevelse og sygelighed. Meget tyder på, at socialt dårligt stillede generelt diagnosticeres på et mere fremskredent stadie end socialt velstillede.

Tidligere studier har konkluderet, at manglende viden om ”kræft”-symptomer er en væsentlig årsag til, at folk fra lavere sociale klasser generelt bliver diagnosticeret senere med kræft end folk fra højere sociale klasser, men andre faktorer synes også at spille ind og påvirke de sociale variationer i kræftdiagnostik.

Antropolog Camilla Hoffmann Merrild har i en sundhedsantropologisk ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet undersøgt de sociale processer, som omgiver lægesøgning. Hvilken mening tilskrives kropslige tegn? Hvordan bliver de fortolket som symptomer? Hvornår og hvorfor vælger man at søge læge?

Forskellig kropslig opmærksomhed

På baggrund af omfattende feltstudier illustrerer ph.d.-afhandlingen, at folk fra forskellige sociale klasser lever forskellige liv. De svagest stillede i samfundet har færre ressourcer og muligheder for at fokusere på deres individuelle sundhed end folk fra bedre stillede klasser.

De svagest stillede oplever oftere at have flere sygdomme og at skulle forholde sig til en række sociale problemstillinger, fx arbejdsløshed eller brudte familier. Sådan en hverdag levner ikke altid plads til den form for kropslig opmærksomhed, som samtidens sundhedsdiskurser fordrer. Det betyder også, at denne gruppe har dårligere betingelser for at interagere med almen praksis, fordi deres − ofte komplekse − problemstillinger ikke altid kan håndteres i korte og enkeltstående konsultationer hos lægen.

Afhandlingen argumenterer således for, at vi bør være opmærksomme på, at Danmark – trods en dominerende fortælling om ”lighed” – er et klassesamfund med sociale forskelle. Hvis vi skal forstå, hvorfor disse forskelle manifesterer sig i forhold til sundhed og sygdom, skal vi også forholde os til biosociale og systemiske forhold − og ikke kun forskelle i ”viden”.

”Nogle liv og kroppe larmer mere end andre, og de passer på mange måder ikke ind i den dominerende sundhedsfremme- og forebyggelsesdiskurs, der primært er indrettet til livet, som det leves i de mere ressourcestærke sociale klasser”, siger Camilla Merrild.

Hun påpeger også, at hvis vi alene forklarer den måde, som de mindre ressourcestærke forsøger at agere inden for denne diskurs, med manglende viden, risikerer vi at øge polariseringen og den sociale ulighed i sundhed.

Antropologisk feltarbejde udgør kernen

Ph.d.-afhandlingen giver et antropologisk perspektiv på de sociale processer omkring lægesøgning ved at undersøge, hvordan lægesøgning udfolder sig i hverdagslivet i to forskellige sociale klasser i Danmark.

Afhandlingen er baseret på et 12 måneder langt antropologisk feltarbejde, som blev udført i to forskellige sociale klasser. I afhandlingen omtales de henholdsvis ”lavere arbejderklasse” og ”højere middelklasse”.

Feltarbejdet bestod af deltagerobservation og interviews med 12 nøgleinformanter, som blev fulgt i deres hverdagsliv. Informanterne udfyldte symptomdagbøger i en 3-måneders periode, hvor de noterede ubehagelige kropslige tegn og fornemmelser, og hvordan de havde håndteret disse tegn.

 

Forsvar den 18. november 2015

Afhandlingen og de tre tilknyttede videnskabelige artikler udgår fra Health ved Aarhus Universitet og er gennemført på Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP) ved Forsknings­enheden for Almen Praksis i Aarhus. Projektet har modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk Fonden og Aarhus Universitet.

Camilla Hoffmann Merrild forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Parallel lives. Anthropological perspectives on social differences in bodily experiences of sensations and health care seeking practices” onsdag den 18. november 2015 kl. 14.00 på Aarhus Universitet.

Alle er velkomne til at overvære det offentlige forsvar i Samfundsmedicinsk Auditorium, bygning 1262, Bartholins Allé 4, Aarhus Universitet. Efter forsvaret er der reception i lokale 1.18 i bygning 1261.

 

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Camilla Hoffmann Merrild
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis & Forskningsenheden for Almen Praksis

Telefon: 8716 7947
Mobil: 4087 7657
camilla.merrild@ph.au.dk


 

Ph.d.-afhandlingens tre videnskabelige artikler

  • Resisting ”reason”: a comparative anthropological study of social differences in health and illness practices in Denmark: Denne artikel undersøger, hvordan sundhed og sygdom praktiseres i forskellige sociale klasser. ”Modstand” mod den standardiserede tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse kan – hvis alternative tilgange negligeres – ende med at forstærke de sociale forskelle i sundhed og sygdom, som man sigter mod at begrænse.
  • Social class, social suffering and health consumerism: Denne artikel viser, at den højere middelklasse ofte praktiserer lægesøgning ud fra de principper, som kendes fra sundhedsforbrugerisme, mens lægesøgning i den lavere arbejderklasse i højere grad er formet af sociale udfordringer, fx fattigdom, multisygdom og mistrivsel.
  • Noisy lives, noisy bodies: exploring the sensorial embodiment of class: Med afsæt i begrebet ”local biology” udforsker denne artikel forståelsen af kropslige tegn og fornemmelser i lyset af biologiske og sociale forhold. I de lavere socialklasser ”larmer” kroppen mere, og fysiske og sociale udfordringer er tit en del af hverdagen, hvilket ”mudrer” den kroplige opmærksomhed som samtidens sundhedsdiskurser fordrer. 

Forskning