Hvem siger ”nej tak” til screening for brystkræft?

Screening for brystkræft blev introduceret i Region Midtjylland i 2008-2009 for at øge overlevelsen ved at fange sygdommen tidligt. Godt 20 % af de inviterede kvinder deltager ikke. En ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet har set nærmere på denne gruppe.

07.10.2015 | Lone Niedziella

Line Flytkjær Jensen forsvarer sin ph.d.-afhandling mandag den 2. november 2015 på Aarhus Universitet (foto: Lise Arnfred, AU Kommunikation).

Den første organiserede screeningsrunde for brystkræft blev introduceret i Region Midtjylland i 2008-2009 for kvinder i alderen 50-69 år. En høj deltagelse i screeningen er afgørende, hvis dødeligheden for brystkræft fremover skal reduceres.

Line Flytkjær Jensen fra Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis ved Aarhus Universitet har i en sundhedsvidenskabelig ph.d.-afhandling undersøgt, hvilke grupper der var mest tilbøjelige til ikke at deltage i den første screeningsrunde.

Afhandlingen stiller særligt skarpt på socioøkonomiske faktorer, sundhedstilstand og oplevet stress, og ser også nærmere på, hvad den geografiske afstand fra hjemmet til screeningsenheden har af betydning.

Syg, travl eller langt væk?

Resultaterne viser, at 21 % af alle indbudte kvinder ikke deltog i den første screeningsrunde. Nej-sigerne var hyppigst at finde blandt kvinder med lav social position, kvinder med flere kroniske sygdomme og kvinder med bopæl langt væk fra screeningsenheden.

”Det er måske ikke så overraskende, at udeblivelsen er større blandt kvinder, der har langt til screenings­enheden, men vi forventede ikke at se en øget sandsynlighed for ikke-deltagelse allerede fra en afstand på blot 15 km fra screeningsenheden” siger Line Flytkjær Jensen.

Resultaterne viser også, at kvinder med høj uddannelse deltog mindre end kvinder med mellemlang uddannelse, og at kvinder, der vurderede deres fysiske helbredsstilstand som god, deltog mindre end kvinder, der vurderede den som gennemsnitlig.

Ifølge Line Flytkjær Jensen kræver det flere studier, hvis det skal undersøges, hvilke mekanismer der mere præcist ligger bag disse sammenhænge.

Nogle kvinder vil sandsynligvis kunne drage fordel af ekstra støtte eller særlige interventioner, når de skal beslutte, om de vil deltage i screening. Tiltag, der har til formål at øge deltagelsen, bør derfor tage højde for individuelle, sociale og organisatoriske barrierer.        

Forsvar den 2. november 2015

Ph.d.-afhandlingen og dens fem videnskabelige artikler udgår fra Health ved Aarhus Universitet.

Projektet er lavet i tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Center for Cancerdiagnostik i Praksis, Forsknings­enheden for Almen Praksis og Afdeling for Folkeundersøgelser ved Regionshospitalet Randers og har modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk Fonden, Riisfort Fonden, Aarhus Universitet og Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond.

Cand.scient.san.publ. Line Flytkjær Jensen forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen ”Patterns of non-participation in breast cancer screening” mandag den 2. november kl. 14.00.

Alle er velkomne til at overvære det offentlige forsvar i Samfundsmedicinsk Auditorium, bygning 1262, Bartholins Allé 4, Aarhus Universitet. Efter forsvaret er der reception i lokale 1.18 i bygning 1261.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Line Flytkjær Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis & Forskningsenheden for Almen Praksis
Telefon: 8716 8535
line.jensen@ph.au.dk


 Ph.d.-afhandlingens fem videnskabelige artikler 

  • Artikel 1 (registerstudie med tværsnitsdesign) viser, at ikke-deltagelse var mest udbredt hos kvinder med lav social position.
  • Artikel 2 (historisk kohortestudie) viser, at tilbøjeligheden til ikke-deltagelse var større blandt kvinder, som var diagnosticeret med kronisk eller anden samtidig sygdom. Sammenhængen var stærkest, når kvinden var i kontakt med hospitalsvæsnet pga. sygdommen de seneste to år før screeningsdatoen.
  • Artikel 3 (historisk kohortestudie) viser, at psykisk sygdom var stærkt associeret med ikke-deltagelse. Det blev observeret for både psykisk diagnose og mildere psykiske lidelser via ­indløsning af recepter på psykofarmaka.
  • Artikel 4 (historisk kohortestudie) viser, at kvinder med lav selvvurderet fysisk og psykisk sundhed og højt stressniveau deltog mindre end kvinder, som vurderede egen sundhed som gennemsnitlig. Kvinder, der vurderede egen sundhed højt, var også mindre tilbøjelige til at deltage end kvinder, der vurderede egen sundhed som gennemsnitlig.
  • Artikel 5 (registerstudie med tværsnitsdesign) viser, at sandsynligheden for ikke-deltagelse steg med øget afstand til screeningsenheden, ligesom den var stærkest for kvinder uden adgang til egen bil.

 


Forskning