ProCaRis II - Genetisk risikovurdering for prostatakræft

ProCaRis II

Velkommen til projekt ProCaRis II - Genetisk risikovurdering for prostatakræft

Projektet genåbnede i oktober 2016 og udvides med flere interventionspraksis i sommeren 2017

Velkommen til nye som gamle praksis til vores hjemmeside. Her kan I læse om projektet og finde links til de dokumenter online som I fik tilsendt i invitationen til projektet.

I ProCaRis II studiet har udvalgte praksis i Region Midt mulighed for at tilbyde en genetisk risikovurdering for prostatakræft til patienter, som skal have en PSA-test. Den genetiske risikovurdering kan afgøre, om patienten er i normal risiko eller i forhøjet risiko for at få diagnosticeret prostatakræft. Rekvisition af den genetiske risikovurdering sker gennem et tillægsmodul i Webreq.

Baggrund for studiet

PSA testen er det bedste og mest anvendte værktøj til at opspore prostatacancer. Den er dog behæftet med fejlkilder, som kan føre til overflødig udredning, diagnosticering og behandling. Ved udredning tages biopsier med risiko for behandlingskrævende infektion. Ved diagnosticering kan der endnu ikke skelnes mellem den aggressive prostatacancer og den langsomt voksende prostatacancer. Behandling for prostatacancer fører ofte til vandladningsproblemer og impotens, og den har ikke vist sig specielt effektiv i behandling af den aggressive prostatacancer.

På grund af risikoen for overdiagnostik og overbehandling kan PSA-testen ikke anvendes til generel screening for prostatakræft. Alligevel får mange patienter taget en PSA-test og ofte flere gange - måske fordi de opfatter sig selv som værende i særlig risiko.

Formål med studiet

Projektperioden 2013-14: I et randomiseret kontrolleret studie kaldet ProCaRis-studiet blev det undersøgt, om en genetisk risikovurdering kan målrette anvendelsen af PSA-tests. Formålet med projektet i 2013-14 var at nedbringe antallet af gentagne normale PSA-tests hos patienter i normal risiko, samt at opspore højrisikopatienter, som skønnes at have gavn af systematisk screening. Resultaterne er vi nu ved at kigge nærmere på.

Projektperioden 2016-2018: Ud over en reduktion i antallet af PSA-prøver ønsker vi også denne gang at undersøge, om tilbuddet af en genetisk test resulterer i færre biopsier hos mænd med normal livstidsrisiko, og om det har nogen betydning for antallet af prostatakræftdiagnoser og hvor aggressiv kræften er.

Vi forventer, at det ønskede antal patienter vil være inkluderet i løbet af to år. Derefter bliver det afgjort, om den genetiske risikovurdering fortsat skal tilbydes i almen praksis.

Projektpartnere

Flemming Bro, praktiserende læge, professor, ph.d., dr.med., Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C.

Peter Vedsted, leder af CaP, professor, ph.d., Forskningsenheden for Almen Praksis, Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C.

Karina Dalsgaard Sørensen, ph.d., professor, Aarhus Universitetshospital, Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA).

 

Projektleder

Ann Britt Brandi Krog. Projektleder. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C.